Beretning 2025

Velkommen til generalforsamling i Sønderjysk Skolemuseums venner

Vi havde nytårskur i januar med inviterede frivillige fra museet. Det var som vanligt en meget hyggelig eftermiddag.

I maj åbnede vi for besøg med en udvidelse af udstillingen med Elevarbejder.

August måned bød som sædvanligt på åbent hus og der var ca. 75 gæster, som alle deltog i gamle lege, undervisning og forbudte sange. Desuden blev der købt kaffe, is og pandekager. Alle frivillige gjorde som sædvanlig en stor indsats.

Arbejdet med at etablere das i skuret stoppede, da materialerne forsvandt i juleferien.

Så i år har vi malet stalden og sternbrædderne, det er blevet flot at se på. Vedligeholdelse og maling af vinduerne er et projekt som altid er i gang.

Der har været den sædvanlige udflugt med Klokkemuseet, hvor der var en fin tur til Poul La Cour museet, og Skibelund Krat, hvor hans fortalte om mindesmærkerne i parken, men på grund af det dårlige vejr så vi dem ikke, vi tog tilbage til museet, hvor vi havde rundvisning på begge museer. Afslutningen var som sædvanlig lækker mad som vi spiste sammen.

Der har i år været 1300 besøgende.

Der er igen i år udkommet et flot årsskrift, som vi godt kan være stolte af, det er god reklame for museet.

Næste år køber vi ny plæneklipper og Nordea betaler halvdelen, det samme med restaurering af den røde dør, hvor Haderslev kommunes facilitetspulje betaler halvdelen.

Det er kun fordi vi har dygtige og engagerede frivillige at Skolemuseet kan eksistere.

Derfor må vi passe på dem vi har og tak for jer

Skriv en kommentar